Hjælp og assistance (klik og fold ud)

Brug for hjælp?

Smileys i forum

Det nye forum har haft lidt vanskeligt ved at vise de korrekte smileys og samtidig give brugeren tilladelse til at indsætte dem.

Det er nu løst ved at udskfite den editor (læs: tekstboks) som man anvender til at oprette eller svare på tråde.

I menu'en i denne nye editor, findes en knap til smileys. som vist på nedenstående billede (dette virker kun for PC, for mobiltelefoner kan man anvende de indbyggede smileys fra telefonen).

Problemer eller ønsker du hjælp?

Der er udarbejdet en side med guides - den kan findes i menuen øverst under 'Information' -> 'How-to guides'. Eller ved at klikke på dette LINK

Forh.Forh. Go to previous topic
NæsteNæste Go to next topic
Sidste indlæg 01-05-2020 01:27 af  Torben S. Madsen
Ny "VFR" i stalden
 13 Svar
Sortér:
Du er ikke godkendt til at oprette indlæg
Side 1 af 3123 > >>
Skribent Beskeder
Årets Viffer 2013
 
Klubmedlem
 
Wizard Viffer
Posts:4765 Wizard Viffer

--
21-04-2020 03:12

    Til at holde denne gamle dame med selskab:

    ... er der nu kommet en sprit-ny Tiger 900 GT Pro i stalden:

    Den blev hentet hos Vagn Jensen i Horsens onsdag den 8. april i dejligt mc-vejr cheeky og turen hjem til Thurø var imødeset med spænding og glæde. Allerede efter 4 kms kørsel viste det sig desværre, at nye, glatte dæk og en småfedtet vejbane på motorvejstilkørslen, var en voldsomt dårlig kombination. Blot 25 km/t, neutral gas og 15 graders nedlægning - og alligevel syntes først forhjulet og et splitsekund efter også baghjulet at det hellere ville sidelæns end ligeud, så cyklen forsvandt under mig hurtigere end jeg kunne nå at udtale første stavelse i den type bandeord, der underligt nok er det første, der popper frem i hjernen i den slags situationer. Efter en kort rutsjetur endte både Tigeren og jeg liggende på siden i nødsporet.

    Straks efter styrtet skulle en lastvogn med sættevog dreje til venstre ned ad tilkørslen og den flinke, udenlandske chauffør var hurtig til at blokere vejen med bilen, sprang ud af førerhuset og hjalp mig med at rejse cyklen. Sanne, der kørte i bil lige foran mig og havde fulgt styrtet i bakspejlet, kom spurtende (efter bedste evne wink) og hjalp med at samle plastikstumper mens hun bekymret spurgte til mit helbred. Umiddelbart det dog blot vejret, der var slået ud af mig, så efter at have fået nogle kærlige plastere på selvværdet kom jeg op på hesten igen. Dog blev vi enige om, kun at ride hen til næste frakørsel (5 km), hvor der kunne tankes benzin, kaffe og burgere - og skadessituationen kunne opgøres.

    Skaderne på Tigeren begrænsede sig heldigvis til et ridset sideskjold/kåbedel, en brækket håndbeskytter, en afslidt passagerfodhviler og en trykket bagbremsepedal.

    Kaffe- og pustepausen blev også brugt til per email at bestille de første reservedele hos Vagn Jensen frown - og så var jeg ganske tilfreds med, at jeg havde valgt at hjemtransportere de nye sidetasker i bilens bagagerum i stedet for monteret på mc'en. Det ville givet have kostet en kvast taske og et ødelagt ophæng, havde de siddet på.

    Siddende på kantstenen i eftermiddagssolen kunne jeg definitivt konstatere, at mit indre lufttab var af semi-permanent karakter og skyldtes et par forslåede og klemte ribben (landede på siden med min albue mellem vejen og brystkassen). Behøver jeg sige, at de der ribben lagde et kraftig dæmper på mine Påske-aktiviteter? Faktisk ønskede jeg, at jeg havde været en hest, så jeg kunne sove stående! Tekstiltøjet og beskyttelsesindlæggene gjorde det, det skulle, så det kun var tøjet og ikke lille mig, der fik asfalt-eksem - og så er jeg overordentligt glad for, at mine støvler er langskaftede og stive, så mit underben trods alt kunne nøjes med at antage (smukke?) påskefarver - fra violet til gul - efter at have ageret støddæmper mellem 200 kg motorcykel og vejbanen.

    Påskedag blev tilbragt siddende på garagegulvet med slibeklods og korn 80 sandpapir ... så nu er de Metzlerdæk altså ikke glatte mere angel. Jeg har i den forgangne uge kørt et par gode ture, hvor jeg i fulde drag har nydt Tigerens fantastiske motor og gode balance ... dén bliver jeg glad for og jeg ser frem til at mødes med jer derude i forårs- og sommerlandet så snart det bliver muligt.

    Torben S. Madsen
    Thurø, VFR 750F (1993), Triumph Tiger 900 GT Pro (2020)
    Ex: VFR 750F (1996), VFR 800Fi VTEC, VFR 750F (1991 - RC36/1), VT 250 F (1983)
    Årets Viffer 2019
    Webmaster
     
    Klubmedlem
    Bestyrelsesmedlem

     
    Expert Viffer
    Posts:523 Expert Viffer

    --
    21-04-2020 03:40
    Øvøvøvøv - og så på en ny fin cykel - det er brand ærgerligt.

    Det er godt at høre der ikke skete dig noget.
    Brian Bønk - Køge
    Nuværende: VFR 800 RC79 2014
    Tidligere: VFR 800 RC46 1998
    Formand
     
    Klubmedlem
    Bestyrelsesmedlem

     
    Excessive Viffer
    Posts:5597 Excessive Viffer

    --
    21-04-2020 03:58
    Nej Nej Nej, sikke en debut du fik øv øvøv.
    Det er godt at du er kommet op på hesten igen.
    Glæder mig til at se den fine Tiger.
    Var det ikke lige før, at din forsikring skulle tage i brug, tænker både cykel og tøj ?
    Thomas Olsen
    9270 Klarup/Aalborg
    Og endeligt VFR 800 Vtec 02
    GPX 750R
    CB250
    Årets Viffer 2017
    Kasserer
     
    Klubmedlem
    Bestyrelsesmedlem

     
    Expert Viffer
    Posts:2339 Expert Viffer

    --
    22-04-2020 10:10
    Føj hvor ærgerligt. Det er bare så forbandet træls når sådan noget sker, og du har ret i at de første ord man tænker ikke er nogen vorherre synes godt om.
    Jeg prøvede stort set det samme sidste år.
    Det burde være forbudt at sælge dæk der ikke er raspet af.
    Mig bekendt er det kun Continental der laver en model der ikke kræver tilkøring før man kan begynde at lægge cyklen mere end bare 5 grader ned uden at risikere at skride. De er sindssygt glatte når de er nye og kolde.
    I øvrigt tillykke med cyklen, håber den bliver til stor glæde for dig.👍😊

    Sendt fra min SM-J600FN med Tapatalk
    Kristian Lundgaard. (7800 Skive)
    Nuværende maskiner:
    VFR 800 Vtec 2003 RC46 A-3 rød
    VF4R 750 RC 36-1 1990 - ombygget
    RVF 400 RT NC35 1996
    VFR 750 RC 36-1 1990 reservedelscykel
    AJS 500 Special Competition 1956
    Yamaha TX750 1974
    Jawa 500 Speedway 2 ventilet 1972

     
    Klubmedlem
     
    Expert Viffer
    Posts:461 Expert Viffer

    --
    22-04-2020 05:03
    Øv øv det var da en træls debut på en fin cykel - tillykke med den.
    Set i bagklogskabens lys vil jeg anbefale at investere i en airbag vest. Jeg er ret overbevist om, at den havde sparet dig for ømme ribben efterfølgende.

    God bedring og vi ses derude 🏍🏍
    Lars Bøgvad Klarup 40 cm fra tastaturet
    ex VF 750 S 83 | ex Nimbus 54 | nu Honda VFR 750 RC36/2 95
    Du er ikke godkendt til at oprette indlæg
    Side 1 af 3123 > >>