VFR Sommertræf og GF 2026 på Sjælland!

Event Date:

12. juni 2026

Event Time:

16:00

Event Location:

Strandlyst Ubby, Græsmarken 19B, Kalundborg, 4400, Danmark

Event Description

Invitation til VFR-sommertræf & generalforsamling 2026.

Sjælland og Øerne byder Jer alle velkommen til klubbens største og mest betydningsfulde arrangement i år – det årlige sommertræf og klubbens generalforsamling.

I år er det tilmed klubbens 25-års jubilæumstræf!

Gå ikke glip af denne fantastiske begivenhed.

Træfstedet er FDF- lejren Strandlyst ved Ubby, Græsmarken 19B, 4400 Kalundborg.  (https://www.strandlyst-fdf.dk)

Start:    Fredag den 12. juni 2026, fra kl. 16:00

Slut:     Søndag den 14. juni 2026 kl. 12:00

Vi håber, at rigtigt mange af jer har lyst at komme og nyde en dejlig weekend i smukke omgivelser og godt selskab. Deadline for tilmelding er søndag d.31 Maj 2026.

Tilmeldingsfrist dersom du ønsker at få en gratis 25 års Jubilæums T-shirt er 17 Maj af hensyn til fremstilling af trøjerne. Læs mere længere nede.

Ikke-medlemmer, der enten er selvkørende eller er bagsædepassager er også velkomne, såfremt de er inviteret af et medlem

Husk at du som klubmedlem kan gøre din indflydelse gældende på den ordinære generalforsamling, som vi altid afholder i forbindelse med træffet. Ikke-medlemmer er velkomne til at overvære generalforsamlingen, men har (naturligvis) ikke stemmeret.

Indtil videre ser vores program sådan ud:

  • Træffet åbner fredag fra kl. 16.00
  • Aftensmad fredag fra kl. 18.30
  • Morgenmad lørdag og søndag fra kl. 7.30
  • Lørdagens fællestur – afgang kl. 10.00 med frokostpause ved Havnsø.
  • Generalforsamling start kl.16.00
  • Festmiddag lørdag kl.18.30
  • Træffet forlades senest kl.12.00 søndag, hvor vores lejemål ophører.

Fællesturen lørdag er opdelt i 3 Kørehold. I tilmelder jer et kørehold ved registrering / tilmelding og betaling. Køreholdene er som sædvanligt opdelt efter Jeres individuelle temperamen, og der er masterkørere på hvert hold.

  • Kørehold 1 er for de “hurtige”
  • Kørehold 2 er for de “knap så hurtige”
  • Kørehold 3 er for de “fornuftige” og dem som måske også gerne vil nyde lidt af det flotte landskab.

Etaperne er tilsammen ca. 170 km. i alt. Turen er en del af Tour de France etape 2  fra 2022; men med ændring af start og slutpunkterne. Fællesturen køres i 2 etaper – med frokost ved Havnsø.

HUSK, at møde med fuld tank. Nærmeste tank fra Lejren er en OK tank i Ubby ca. 5 km fra lejren. Vi kører turen på landet, så vi kan ikke garantere nogen tankstop på ruten.

Ud over ovennævnte program vil der være lidt underholdning m.m. og der vil naturligvis blive masser af god tid til at hygge, sludre, storytelling og indtage drikkevarer, som kan købes i baren til absolut rimelige priser.

Husk at medbringe lagen/sovepose/sengetøj og lignende, afhængigt af hvad du foretrækker og hvordan du overnatter. Der vælges overnatningssted, inde eller ude, ved registrering/betaling. Lejrskolen har 50 indendørs sovepladser og et stort teltareal b.la. med 2 shelters. Desværre er campingvogn ikke tilladt på pladsen , her må henvises til campingpladsen ca. 500 m derfra ved stranden.

Badetøj og håndklæde vil også være godt at have med, hvis man har lyst til en dukkert for foden af vores lejr.

Prisen for at deltage hele weekenden er som sædvanlig meget lav og med 5 måltider – kun 375,- kr. pr. deltager, ekskl. drikkevarer, snacks og lignende. Dette kan naturligvis købes i baren. Vi beder jer om ikke at medbringe egne drikkevarer, da overskud fra barsalget er med til at finansiere træffet.

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen:

Hilsen træfgruppen ved Per9lle,Batman,KnudB,BoP og Claes.

NB: Husk at afkrydse de felter du ønsker!

Bestyrelsen har besluttet at alle klubmedlemmer der køber billet til sommertræffet 2026, kan få en gratis T-shirt i anledning af klubbens 25års træfjubilæum.

Der er dog følgende betingelser: Tilmelding til træffet skal være afgivet senest d.17 Maj 2026 da det ellers ikke er muligt at få trøjerne produceret. Trøjerne udleveres til træffet.

T-shirten fås som Herre og Dame model. (ID pro 300 Herre) – (ID pro 312 Dame)

Farven er sort med klublogo på brystet.

Størrelse og model Herre / Dame skal angives i feltet til T-shirt ved køb af billetten til træffet.

Forkert bestilte trøjer kan ikke byttes.

Herunder er link til ID Pro´s størrelsesguider hvis du er i tvivl om størrelse:

Se under fanen Produktmålskema.

Herre model: ID Pro | PRO Wear T-shirt | 0300

Dame model: ID Pro | PRO Wear T-shirt dame | 0312

De der køber billet til træffet efter deadline d.17. Maj 2026 kan desværre ikke få tilbuddet om en gratis T-shirt.

Ticket Options
1 person
1 Person
707 Tickets remaining
375,00 kr.
Total Price : Free
Attendee Information :   
Sove inde
Sove ude
Hurtig hold 1
Mellem hold 2
Fornuftig hold 3
Organized By :  
Total Seats
750
Available Seats
707
Event Location

Strandlyst Ubby, Græsmarken 19B, Kalundborg, 4400, Danmark

Event Location