Vfr klubbens sommertræf og generalforsamling 2023 i Egense

Event Date:

23. juni 2023

Event Time:

14:00

Event Location:

Tårnlejren i Egense

Du er hermed inviteret til VFR Træf og generalforsamling 2023. Indkaldelse og dagsorden til generalforsamlingen kommer senere.

Så er vi klar til at afholde årets træf. Denne gang i Egense Nordjylland. I kan se frem til en super hyggelig træf-weekend, hvor vi igen kan nyde hinandens selskab, køre fællestur og afholde årets generalforsamling. Vi håber på fantastisk vejr og har sammensat en skøn rute til fællesturen, hvor vi bl.a. kommer ned til Mariager Fjord.

Program:

Fredag d. 23. juni:
Fra kl. 14:00 Ankomst, registrering og indkvartering.
Fra kl. ca. 19:00 er der aftensmad.

Lørdag d. 24. juni:
Kl. 8:00–9:30 Morgenmad.
Kl. 10:00–16:00 Fællestur. Der vil blive uddelt frokost i form af sandwiches og vand til alle deltagere.
Kl. 16:00-17:00 Generalforsamling 2023.
Kl. 19:00- Aftensmad med hygge, bål og fest.

Søndag d. 25. juni:
Kl. 9:00–10:30 Morgenmad. Herefter oprydning og hjemrejse.

Taarnlejren har plads til 50 sovende indenfor, samt rigeligt med plads til telte på græsplænen. Der er selvfølgelig bad og toilet.

Tilmelding og pris:
(Ønsker man kun at deltage i generalforsamlingen om lørdagen er dette gratis og kræver ikke tilmelding).
Prisen for bespisning hele weekenden er: fredag aften, lørdag hele dagen samt søndag morgen, kr. 350,-. Prisen for gæster til medlemmer (familie) er også kr. 350,-. Der kan købes drikkevarer hele weekenden til yderst rimelige priser. Dette salg er med til at finansiere træffet, hvorfor det derfor ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer.

Man tilmelder sig på hjemmesiden, når tråden kommer op og betaler i ”Shoppen”. Husk ved tilmelding at markere i felterne.

Der vil være sportslignende underholding, så husk derfor passende fodtøj.

Sidste frist for tilmelding er 01-06-23 . Tilmelding i tråden, betaling i shoppen.

Vi glæder os til at se jer i Nordjylland og håber at rigtig mange har lyst til at deltage på årets træf 2023.

Med venlig hilsen
Træfudvalget 2023: Claus, Morten, Lars B., Mikael, Henrik og Lars F.

Sorry, this event is expired and no longer available.

Event Location:

Total Seats: 51 (1 Left:)
  • Tårnlejren i Egense
  • Kystvej 72
  • Storvorde
  • 9280
  • Danmark

Event Schedule Details

  • 23. juni 2023 14:00   -   25. juni 2023 11:00
Del denne begivenhed
Tilføj til din kalender