På sommertræffet 2015, fik jeg tilbuddet om at kunne overnatte hos Karsten (VVS Smeden), hvis jeg på et tidspunkt skulle forvilde mig til Læsø.
Da et par af mine børn så skulle på tur til London i uge 30, så var der lige et par dage der var helt ubesatte, og så meldte tanken sig, at måske skulle det være nu, jeg skulle besøge Karsten, og se samt opleve Læsø, som jeg aldrig tidligere har besøgt.
Efter et par sms’er frem og tilbage, hvor Karsten sagde ok til at jeg kunne besøge dem, og få en overnatning onsdag – torsdag i uge 30, så blev der bestilt færgebilletter omgående, da det ikke er givet, at der er ledige pladser på færgen, også selv om det kun er en mc der skal med.
Tidligt op onsdag og så afsted nordpå. Vifferen spandt som en kælen kat, og efter små 2 timer var jeg ved checkin i Frederikshavn, en hel time før afgang, som var kl. 10.20.
Efter en god times sejllads ankom jeg så til Vesterø by på Læsø. Herfra var der ca. 15 minutters kørsel til Karstens adresse. På vejen kom jeg igennem Byrum, som vist må betegnes som øens hovedstad, og skulle herfra mod Østerby, som er den tredje af øens 3 ”større byer”.
Karsten bor mellem Byrum og Østerby, og her blev jeg modtaget med åbne arme, og straks installeret på ”ungpige” værelset, hvor jeg kunne pakke mit medbragte habengut ud.
Karsten bor sammen med Pia, og de har 3 børn. Både Karsten og Pia er ”indfødte” på øen, og derfor får man ikke bedre guide, da de kender alt og alle på øen. De har begge en meget stor kontaktflade. Karsten er VVS Smed og Pia er i hjemmeplejen, så de kommer ud til næsten alle og enhver på øen, på et eller andet tidspunkt.
Efter en god frokost, startede vi Vifferne op, og kørte en tur på øen. Vi besøgte bl.a. Museumsgården, som er én af de berømte gårde og huse på øen, som er tækket med tang. Tang vil faktisk sige ålegræs i denne forbindelse, en meget speciel og voluminøs tagdækning, som er meget imponerende. Kustoden på museet var en tidligere arbejdskollega til Karsten, så man kan vist roligt sige, at vi fik maximal rabat på entre billetten.
Efter at have studeret den gamle gård og dens spændende ting og sager, fortsatte vi mod øens vel nok mest berømte turist attraktion, nemlig saltsyderiet. Også her kendte Karsten de involverede, og han kunne jo fortælle et og andet omkring syderiet, som ikke ret mange andre kender til. Vi kan vist roligt kalde det insider viden. Syderiet er velbesøgt og absolut et besøg værd. På vejen derfra kom vi forbi en anden attraktion på øen, nemlig gården ”Storhaven”, hvor de laver Læsø Is og sælger andre af øens specialiteter, som diverse hjemmelavede cremer og håndgjorte lys. Øen er jo også kendt for deres kurbade med saltkure, som ligger i en ombygget kirke; men det besøgte vi dog ikke, da det vist ikke er helt billigt, og vi heller ikke var specielt trængende, efter min mening.
Så gik det ellers videre på øen, bl.a. ud til øens flyveplads / lufthavn, som Karsten også kunne fortælle lidt om, hvordan den fine asfalterede startbane egentlig blev til, via en fejlslagen skærvdækket billig udgave af en startbane, som under start og landing beskadigede flyene med store stenslag. Det betød at man derfor måtte asfaltere start og landingsbanerne, så det nu ligner en større lufthavn på fastlandet.
Efter yderligere en del kørsel kom vi tilbage til start, hvor der ventede os en lækker aftens menu, med rådyr som hovedret. Som Karsten sagde – ”hævnens time, eller Pay back time” med henvisning til mit sammenstød med et rådyr sidste sæson. Kan man ikke sige andet om et rådyr, så kan man i hvert fald sige, at de smager himmelsk!
Om aftenen kørte vi en tur i bil ud på nogle af de rigtig små jordveje, hvor vi bl.a. kom omkring Karstens fødegård, og ud til nogle af hans jordbesiddelser. Han er faktisk lidt af en ”godsejer” skulle det vise sig.
Efter en god nats søvn, og en god gang morgenmad, gik det videre på de Læsø‘ske veje på Vifferne. Vi startede med at køre til Østerby og videre ud til Syr Odde og Bløden hale. (Alle veje ender ved en strand før eller senere). Herfra gik det tilbage og lidt rundt ved Østerby, hvor der var nogen stykker af de her gamle tangtækkede huse. Nogen i god eller meget god stand; men også nogen i ringe, eller meget ringe stand. Rundt i Østerby og omkring havnen, hvor der er rigtig mange besøgende, særlig Svenskere der sejler over til vores forjættede land. En del Nordmænd kommer der også – det er dem med de vel nok største og dyreste både. Turisterhvervet er meget vigtigt for øen, det hersker der ingen tvivl om.
Vi kørte videre ud til Hedvigs hus, som nu ejes af øens museum, og hvor der er fri entre. Hedvigs hus er én af de gamle tangtækkede huse. Museet overtog det i 1994, da Hedvig flyttede fra huset. Huset er bevaret stort set som den har været da Hedvig forlod den, med en stor del af det originale indbo intakt.
Herefter gik det videre ad mindre veje til øens vestlige ende, hvor vi bl.a. lagde et smut forbi Vesterø kirke, hvor skibet virkelig er velforsynet med skibe. Jeg tror der var 7 af dem. Vi var senere forbi Byrum kirke, hvor Karstens forfædre ligger begravet, og her var der ikke et eneste skib i skibet, underligt nok. Deres kirkegårde er meget anderledes end på min hjemegn, da alle grave er afgrænset med stenkanter, og deres gravsten er lidt mere prangende end her i det Vestjyske.
Vi fortsatte mod Vesterø by, hvor vi rundede færgehavnen og marinaen, hvor der blandt rigtig mange både, også var en del af de rigtig dyre af slagsen. Vi kørte herefter til Byrum, hvor der findes et udsigtstårn som en mand ved navn Thorvald Hansen har bygget i 1927. Forbilledet til tårnet var fyrtårnet i Skagen. På et besøg i Skagen havde Thorvald taget en snor og en sten med op i fyrtårnet, og så tog han stenen med snoren omkring og hængte ud over siden af fyrtårnet og da stenen nåede jorden slog han en knude på snoren, og på den måde havde han højden på det tårn han ville bygge på Læsø (17 meter). Fra toppen af tårnet ser Læsø faktisk meget større ud end den virker, når man kører rundt på øen. Tårnet er absolut et besøg værd.
Vi fortsatte herefter tilbage mod Karstens hjem, hvor vi fik serveret én af øens specialiteter, nemlig jomfru hummerhaler. Efter denne lækre sene frokost, var det tid at få pakket til hjemturen. Jeg skulle med den sidste færge kl. 18.40 og man skal checke ind senest 20 minutter før afgang. På vejen mod færgen tankede jeg også lige vifferen, så der ikke skulle bruges tid på det når jeg ramte Jylland igen, så på den måde nåede jeg lige at støtte øens erhvervsliv en lille smule.
Tilbage i Jylland gik det så mod Skive ad motorvejen. 1 time og 3 kvarter senere var jeg hjemme igen. Fik lige lidt regn på sidste del af turen fra Hobro mod Skive.
Til slut en stor og hjertelig tak til Karsten og Pia, for et særdeles dejligt ophold, og for et par spændende dage, hvor jeg vist nåede at opleve det meste af Læsø. En ø som jeg kun kan anbefale andre at besøge. Jeg tilbagelagde i alt små 130 km. på øen.
Besøget beviste også hvad et medlemskab af VFR klubben kan medføre. Havde jeg ikke mødt Karsten til én af klubbens arrangementer, havde jeg måske aldrig besøgt Læsø, og i hvert fald havde jeg aldrig fået sådan et godt og vellykket besøg, med sådan en super guide. Karsten sagde på et tidspunkt, at han syntes det var synd for de medlemmer af klubben, der ikke kommer til vore arrangementer, at de går glip af den gode stemning og kammeratskab der er i klubben, og det kan jeg kun give ham ret i.